Buskelundhøjen  og området der omkring.

Silkeborg Kommune
Opdateret 11 05 08

Hvad er Buskelundhøjen?

Hvor ligger Buskelundhøjen?

Luftfoto over Buskelundhøjen.

Adresser og links til institutioner og foreninger.


Lokalhistorie er både fortid og nutid.

Den 25. juni 2003 vedtog Silkeborg byråd en lokalplan for Buske­lundhøjen og Buskelundvænget.

Buskelundhøjen er en vej - et boligområde i Balle Sogn.
Den ligger på nordsiden af en bakke som ligger nord for Hvin­ningdal, vest-nordvest i Silkeborg.       

Området er udstykninger fra fire gårde:
Højgård på toppen af bakken
- Ulvedalsgård mod nord neden for bakken
- En gård mellem de to som hed Korsgård
- samt Lundegård vest for Højgård.

Korsgård eksisterer ikke mere.

Lundegård blev nedbrudt i 2011. Kun en garabebygning er tilbage.

- - - - - o o O o o - - - - -

I 1797 blev Hvinningdals marker og jorde delt mellem landsbyens gårde. Højgård og Lundegård var to af dem.

Højgård har siden haft 12 ejere inden Silkeborg Kommune i 1992 købte den af Anders Conradi Nielsen. Han købte gården i 1946.

Gårdens stråtækte stuehus fra ca. 1850 blev erstattet af et nyt stuehus i 1959.
Højgaard. Luftfoto inden 1956.
Højgaard inden 1956.

En grisestald fra 1965 blev i 2002 – 2003 af kommunen ombygget til Silkeborg Skaterhal.

Under stormvejr i januar 2005 blev tagene på stald og ladebygning meget beskadigede. De blev fjernet i 2006.
Henny og Anders Conradi bor fortsat på Højgård i 2008. 

- - - - - o o O o o - - - - -

Ulvedalsgård og Korsgård blev omkring år 1800 udflyttet fra en landsby Kjærsgård, hvor der var fem gårde.
Kjærsgaard lå neden for bakken ved Eidervej.

- - - - - o o O o o - - - - -

Ulvedalsgård har gennem tiderne haft andre navne bl.a.: Oldalgaard, Aadalsgaard, og Ulvdalgaard.

I januar 1970 solgte daværende ejer Aage Holm gården til Silkeborg Kommune.
Indtil 1982 drev han den fortsat kvægløs.
Fra 1983 blev den udlejet til produktionshøjskole. 

Ulvedalskolens legeplads i haven.
Ulvedalskolens legeplads i haven.

Siden 2001 har Ulvedalskolen haft til huse i to af bygningerne. Skolen er specialskole for elever som ikke finder sig til rette i folkeskolen.
Andre bygninger benyttes af fritidsklubber for Buskelund og Hvinningdal.

- - - - - o o O o o - - - - -

Korsgaard med familien Rytter. 1927.Korsgård eksisterer ikke mere. 

Den lå lidt syd for Ulvedalsgård på en skrænt oven for en sandgrav.
I bunden af sandgraven er nu regnvandsbassinet for enden af Risumvej.

De sidste ejere var Niels Nielsen kaldt Rytter senior samt en søn Niels Nielsen kaldt Rytter junior.

I 1980'erne overtog kommunen Korsgård som nu er revet ned.                                 Korsgaard 1927.

- - - - - o o O o o - - - - -

Lundegaard. Luftfoto inden 1994.Lundegaard. Første kendte skøde blev udstedt til selvejergårdmand Hans Jensen den 7. marts 1808.
Indtil 2006 har gården haft 12 ejerforhold.

I tidens løb er tilkøbt og frasolgt jord, mose og skov inden udstykningen omkring 2003. 

På et tidspunkt køber Silkeborg Kommune et areal syd for gården - på toppen af bakken - til en kommende kirke og kirkegård.                            
Stuehuset med bindingsværk og stråtag blev opført i 1848.                Lundegaard inden ridehallen i 1994.

Det blev restaureret i 1993.

Efterhånden blev bygninger bygget om og nye blev bygget til. Noget af udbygningerne er med kampestensmur.

Ejerne efter 1994 byggede ridehal nord for gården og indrettede hestebokse i eksisteren­de bygninger. Ridehallen blev nedbrudt i 2004 for at give plads i forbindelse med ud­stykning af gårdens jorde
Resten af gården blev nedbrudt i 2011. Kun garabebygning nederst til højre er tilbage.

- - - - - o o O o o - - - - -

Balle Kirke malet 1929 af Martin Kaalund-Jørgensen.

Buskelundhøjen ligger i Balle sogn som betjenes af to kirker.
Den gamle sognekirke er en kvadrestenskirke fra ca. år 1100.
Kirkens klokke fra 1250 er en af landets ældste.
Altertavlen er fra omk. 1600 og prædikestolen er ca. fra 1650. 
          
Balle Kirke malet 1929 af Martin Kaalund-Jørgensen.       

Hvinningdal Kirke 2006. Foto: Erik Thisted.

Hvinningdal kirke blev indviet i 1995. Kirken er en vandre-kirke, en midlertidig kirke. Som nævnt tidligere er det planen at bygge en ny permanent kirke på toppen af bakken mellem Hvinningdal og Buskelundhøjen.     

           

- - - - - o o O o o - - - - -

I området har der levet mennesker gennem flere tusinde år.
Her er fundet bl.a. lerkar, flinteredskaber og kværnsten
samt bronceredskaber og smykker.

Tidligere var der en del gravhøje i området.
Nu er en tilbage som områdets højeste punkt.
Den ligger lidt syd for Højgaard på toppen af bakken.

- - - - - o o O o o - - - - -

Svensk kanonkugle fra 1600-årene.Under en af de svenske krige midt i 1600-tallet skød svenske soldater mod Silkeborg Slot og mod Kærsgård med kanoner som stod lidt øst for gravhøjen.
En kanonkugle fra dengang er fundet og opbevares nu i Balle Sogns Lokalhistoriske Forenings arkiv.

Vest for gravhøjen, mellem vejen og højen, lå tidligere en galgebakke. Her blev en hestetyv fra Hvinningdal hængt, fortælles det.

- - - - - o o O o o - - - - -

Fra gravhøjen var tidligere en fantastisk udsigt over Langsø og Silkeborg by.
Den har H. C. Andersen beskrevet efter han under et af sine besøg i Silkeborg var oppe på højen.

"derhen må man, op på Hvinningdals høje banker og der som fra et fugleperspektiv at samle i en sum det hele højland fra Himmelbjerget til Langsøen, hvor de røde tage af Silkeborg synes lagt imellem træernes toppe."
     (Fra: Folkekalender for Danmark, 1854.)

Himmelbjerget set fra Buskelundhøjen i Silkeborg.

- - - - - o o O o o - - - - -

På en af deres rejser rundt i landet holdt Frederik VII og Grevinde Danner ind på Højgaard. Niels Gadkjær, nabo syd for Højgaard beretter:

"Kongen Frederik VII og dronningen Grevinde Danner kom forbi og gjorde hold ved min kæmpehøj som ligger ca. 300 m syd for Højgaard. Kongen sagde da: ”Det er den kønneste plet i mit rige” og Christen Hvol holdt en tale for kongen. "
     (Christen Jensen Hvol var folketingsmedlem fra Hvinningdal.)

- - - - - o o O o o - - - - -

Nu 150 år senere er udsigten en anden.
Fra gravhøjen er udsigten mod øst dækket af træer, men omkring 100 meter nærmere byen kan man oven træer og huse se noget af Silkeborg Langsø, noget af byen og til højre Himmelbjerget i det fjerne. Områderne er nu fredede.
En virkelig flot udsigt en klar dag i eftermiddagssol.
Fyrværkeri til f.eks. Nytår og Regatta ser også flot ud her fra.

Udsigt mod Silkeborg fra området ved Buskelundhøjen.

- - - - o o O o o - - - - -

Også mod nord–nordvest er udsigten fantastisk. Fra Bavnsbakke i højre side, mod venstre hen
over de træer som skjuler Øster Bording, videre over mod Sinding Kirke hvis tårn netop kan ses
mellem træerne i Sinding.

Udsigt fra Buskelundhøjen mod nord-vest.

- - - - o o O o o - - - -

I løbet af 2004 skete der utrolig meget i området.
Samtidig med byggemodning af Buskelundhøjen blev Højmarksvej forlænget med Vestre Højmarksvej og ført sammen med Eidervej ved Jordkærvej.
Det meste af Buskelundvej blev sløjfet.

Tilbage er der kun tre som har adresse på Buskelundvej. Det midterste stykke af vejen er nu en del af bydelens stisystem.

Omkring den 20. april 2004 støbtes de første sokler til de 22 huse i A/B Buskelundhøjen.
Ca. samme tid påbegyndtes nr. 204.
Beboerne i nr. 214 flyttede hen på sommeren ind i en skurvogn mens familiens hus blev bygget. De blev på den måde de første 'nybyggere' som flyttede ind på vejen.
26. november 2004 blev nøglerne til A/B Buskelundhøjens 22 huse udleveret, og de første beboere flyttede ind samme dag.

3 – 4 måneder senere, i begyndelsen af 2005, flyttede beboerne i en anden andelsbolig-forening med 20 huse ind i deres huse. Den forening blev vist opløst i 2006.

Hele Buskelundhøjen er utrolig hurtigt blevet bebygget.

Udsigt fra Nord til Buskelundhøjen. Foto: Erik Thisted 05 10 23.

Billede fra nord mod syd fotograferet den 23. oktober 2005.
Nederst til venstre ses træer og hegn ved Ulvedalskolen. Øverst til højre ses træer ved Lundegård. I midten kan ses antennemast og vandbeholder som står ved gravhøjen på toppen af bakken.

- - - - - o o O o o - - - - -

Varmeforsyning fra november 2005. Hus med fjernvarmepumper.Fra omkring november 2005 leveredes fjernvarme
til området via et pumpehus. Varmeforsyning indtil november 2005. Oliefyr i skur.  

   

Indtil da, hele vinteren 2004 – 2005, leveredes varmen fra et fyr i et skur med udvendig oliebeholder.

- - - - - o o O o o - - - - -

Udbygningen af Buskelundhøjen fortsættes om muligt endnu hurtigere i 2006.
Bl.a. bygger et boligselskab 21 lejligheder. 12 af lejlighederne i to etager.

- - - - - o o O o o - - - - -

Billede fra den 29. juli 2006. Der er mange flere huse, men det kan være svært at se, bl.a. fordi de fleste af husene har sort tag.

Buskelundhøjen set fra nord. Foto: Erik Thisted 06 07 29.

- - - - - o o O o o - - - - -

Inden byggemodningen af Buskelundhøjen blev området undersøgt af Silkeborg Museum.
Knud Bjerring Jensen fra museet fortæller, at udgravningerne ved Højgård blev foretaget
i sommeren 2003 og foreløbig kun er kort omtalt i en lille artikel om museets udgravninger i
Silkeborg Museums årsskrift for 2003. 

Iflg. artiklen har der ligget 16 gravhøje på bakkedraget omkring Højgård. De ældste af gravene blev anlagt så langt tilbage som omkring 2800 – 2600 f.Kr. Altså for mere end 4.500 år siden. De fleste
af gravhøjene blev sløjfet i slutningen af 1800-årene.

Fire af de overpløjede gravhøje rummede stadigvæk velbevarede gravanlæg til trods for, at de har været under dyrkning i mere end hundrede år. De fire grave blev derfor udgravet i løbet af sommeren.

I forbindelse med udgravningerne blev fundet forskellige genstande, bl.a. ravperler, en omhyggeligt forarbejdet stridsøkse af sandsten, en stor fladhugget pilespids af flint samt en af de flotteste flintdolke der er fundet i Midtjylland.
 
Museets udgravning af en brændtbelsgrav.I en barnegrav fandt man et lille bæger af brændt ler

Dele af dolkeblad og spydspids af bronze blev også fundet.


Billedet her viser udgravning af en brændtbensgrav.

Læs hele artiklen i Silkeborg Museums årsskrift for 2003.
Den er skrevet af
Knud Bjerring Jensen.
 
Billedet fra udgravningen er stillet til rådighed af Museet.                       

- - - - - o o O o o - - - - -

I Rasmus Mortensen’s bog 'Balle Sogn' side 35 – 37 fortælles om udgravninger i 1901:

Tandlæge Warming meddelte telefonisk den 23 april 1901 til Århus museum, at 6 høje i Hvinningdal stod i fare for at blive udgravet af ejeren, og at den ene af højene allerede er udgravet og deri fundet et ubrændt skelet, nogle stensager og nogle stærkt forvitrede små ting.

Århus museum lod meddelelsen gå videre til Nationalmuseet, som pålagde Warming at gøre forsøg på at få ødelæggelsen standset, eventuelt tilbyde museets hjælp til undersø-gelse af højene. Få dage efter kunne Warming indsende følgende:

Manden der har udgravet den ene høj, er gårdejer Moust Winther. Højen er aldeles øde­lagt, kammeret er åbent, manden som lå deri, gennemgravet, redskaberne splittet ad, til­bage er kun en flinteflække og et par ravringe og stene, - 30 læs jord er bortkørt.

De 4-5 andre høje, der er tale om, ligger i nærheden, men kun et halvt hundrede alens mellemrum, den ene er gennemskåret. I denne sidste fandtes et smukt bronzesværd og en anselig bronze spiralarmring samt flere pincetter. Højene ligger meget smukt med en storslået udsigt.

Den 30 april 1901 skrev Warming igen:

Højenes ejere afstår fra deres forsæt. Moust Winther, der delvis har sløjfet en høj, angrer. Foruden et par meget tarvelige flinteflækker eller skrabere har han fundet en lille genstand, som sendes museet til tidsbestemmelse. Niels Gadkjær (Matr. nr. 5y-16) har tre prægtige høje, som bliver stående, og Hans Peter Johansen, Højgaard undlader at grave videre i en halv snes høje, som i tidens løb er pløjet i niveau med omgivelserne.

Nationalmuseet foretog midt på sommeren 1901 en oversigt over den store koncentration af gravhøjene og A.P. Madsen fra nationalmuseet udgravede og undersøgte 6 af højene.

- - - - - o o O o o - - - - -

Bogen: Balle Sogn er skrevet af Rasmus Mortensen.   

   Rasmus Mortensen’s bog 'Balle Sogn' kan endnu købes i
                Balle Sogns Lokalhistoriske Forening
                         og på Silkeborg Bibliotek.

   - - - - - o o O o o - - - - -

Til denne side er også benyttet uddrag af tekster og billeder,
som er indsamlet til
Balle Sogns Lokalhistoriske Forening af blandt andre
Vagn Lihn Kristensen
samt uddrag af artikel i Silkeborg Museums årsskrift for 2003.
Billeder bl.a. af Vagn Lihn Kristensen og af Erik Thisted.
Se mere om Buskelundhøjen på hjemmesiderne: 
http://xn--buskelundhjen-knb.dk
eller:
buskelundhøjen.dk

Erik Thisted. 2006.

Denne sides indhold er fra et hæfte på 8 A5-sider, som blev udgivet i julen 2006.
 
 Document made by Erik Thisted with KompoZer. Firefox 2
© Erik Thisted
Top                                            WEB 
Valid XHTML 1.0 Transitional