Buskelundhøjen og området der omkring. |
Silkeborg Kommune |
| Opdateret 11 05 08 |
Hvad er Buskelundhøjen? |
Hvor ligger Buskelundhøjen? |
Luftfoto over Buskelundhøjen. |
Adresser og links til institutioner og foreninger. |
||
|
Lokalhistorie er både fortid og nutid. Den 25. juni 2003 vedtog Silkeborg byråd en lokalplan for Buskelundhøjen og Buskelundvænget. Buskelundhøjen
er en vej - et boligområde i Balle Sogn.
Området
er udstykninger fra fire gårde: Korsgård eksisterer ikke mere. Lundegård blev nedbrudt i 2011. Kun en garabebygning er tilbage. I 1797 blev Hvinningdals marker og jorde delt mellem landsbyens gårde. Højgård og Lundegård var to af dem. Højgård har siden haft 12 ejere inden Silkeborg Kommune i 1992 købte den af Anders Conradi Nielsen. Han købte gården i 1946. Gårdens
stråtækte
stuehus fra
ca. 1850 blev erstattet af et nyt stuehus i 1959.
Højgaard
inden 1956.
En grisestald fra 1965 blev i 2002 – 2003 af kommunen ombygget til Silkeborg Skaterhal. Under
stormvejr i januar 2005 blev tagene på stald og ladebygning
meget beskadigede. De blev fjernet i 2006. - - - - - o o O o o - - - - - Ulvedalsgård
og Korsgård
blev omkring år 1800
udflyttet fra en
landsby Kjærsgård,
hvor der var fem gårde. Ulvedalsgård har gennem tiderne haft andre navne bl.a.: Oldalgaard, Aadalsgaard, og Ulvdalgaard. I
januar 1970 solgte daværende ejer Aage Holm gården
til Silkeborg
Kommune.
Siden 2001 har Ulvedalskolen
haft til huse i to af
bygningerne. Skolen er specialskole for elever som ikke finder sig
til rette i folkeskolen.
Den
lå lidt syd for Ulvedalsgård på en
skrænt
oven for en sandgrav. I 1980'erne overtog kommunen Korsgård som nu er revet ned. Korsgaard 1927. I tidens løb er tilkøbt og frasolgt jord, mose og skov inden udstykningen omkring 2003. På et tidspunkt
køber
Silkeborg Kommune et areal syd for gården - på toppen
af
bakken - til en kommende
kirke og kirkegård.
Det blev restaureret i 1993. Efterhånden
blev bygninger bygget om og
nye blev bygget til. Noget af udbygningerne er med kampestensmur.
Ejerne
efter 1994 byggede ridehal nord for gården og indrettede
hestebokse i eksisterende bygninger. Ridehallen blev nedbrudt
i
2004 for at give plads i forbindelse med udstykning af
gårdens
jorde - - - - - o o O o o - - - - -
Buskelundhøjen
ligger i Balle
sogn som betjenes af to
kirker.
Hvinningdal kirke blev indviet i 1995. Kirken er en vandre-kirke, en midlertidig kirke. Som nævnt tidligere er det planen at bygge en ny permanent kirke på toppen af bakken mellem Hvinningdal og Buskelundhøjen.
- - - - - o o O o o - - - - - I
området har der levet mennesker gennem flere tusinde
år. - - - - - o o O o o - - - - -
Vest for gravhøjen, mellem vejen og højen, lå tidligere en galgebakke. Her blev en hestetyv fra Hvinningdal hængt, fortælles det. - - - - - o o O o o - - - - - Fra
gravhøjen var tidligere en fantastisk udsigt over
Langsø
og Silkeborg by. "derhen
må man, op på Hvinningdals høje banker og
der som
fra et fugleperspektiv at samle i en sum det hele højland fra
Himmelbjerget til Langsøen, hvor de røde tage af
Silkeborg synes lagt imellem træernes toppe." -
- - - - o o O o o - - - - -
På en af deres rejser rundt i landet holdt Frederik VII og Grevinde Danner ind på Højgaard. Niels Gadkjær, nabo syd for Højgaard beretter: "Kongen
Frederik VII og dronningen Grevinde Danner kom forbi og gjorde hold
ved min kæmpehøj som ligger ca. 300 m syd for
Højgaard.
Kongen sagde da: ”Det er den kønneste plet i mit
rige” og
Christen Hvol holdt en tale for kongen. " Nu
150 år senere er udsigten en anden.
- - - - o o O o o - - - - - Også
mod nord–nordvest er udsigten fantastisk. Fra Bavnsbakke
i
højre
side, mod venstre hen
- - - - o o O o o - - - - I
løbet af 2004
skete der utrolig meget i området. Tilbage er der kun tre som har adresse på Buskelundvej. Det midterste stykke af vejen er nu en del af bydelens stisystem. Omkring
den 20. april 2004 støbtes de første sokler til de 22
huse i A/B
Buskelundhøjen. 3 – 4 måneder senere, i begyndelsen af 2005, flyttede beboerne i en anden andelsbolig-forening med 20 huse ind i deres huse. Den forening blev vist opløst i 2006. Hele Buskelundhøjen er utrolig hurtigt blevet bebygget.
Billede
fra nord mod syd fotograferet den 23. oktober 2005. - - - - - o o O o o - - - - -
Indtil da, hele vinteren 2004 – 2005, leveredes varmen fra et fyr i et skur med udvendig oliebeholder. - - - - - o o O o o - - - - - Udbygningen
af Buskelundhøjen fortsættes om muligt endnu
hurtigere i 2006. - - - - - o o O o o - - - - - Billede fra den 29. juli 2006. Der er mange flere huse, men det kan være svært at se, bl.a. fordi de fleste af husene har sort tag. Inden byggemodningen
af Buskelundhøjen blev området
undersøgt
af Silkeborg
Museum. Iflg. artiklen har der ligget 16
gravhøje på
bakkedraget omkring
Højgård. De
ældste af gravene blev anlagt så langt tilbage som
omkring 2800
– 2600 f.Kr.
Altså for mere end 4.500
år
siden. De fleste Fire af de overpløjede gravhøje rummede stadigvæk velbevarede gravanlæg til trods for, at de har været under dyrkning i mere end hundrede år. De fire grave blev derfor udgravet i løbet af sommeren. I forbindelse med udgravningerne blev fundet
forskellige genstande, bl.a. ravperler,
en omhyggeligt forarbejdet stridsøkse
af sandsten, en stor
fladhugget pilespids
af flint
samt en af de flotteste flintdolke
der er fundet i Midtjylland. Dele af dolkeblad og spydspids af bronze blev også fundet.
Læs
hele artiklen i Silkeborg Museums årsskrift for 2003.
Den er skrevet af Knud Bjerring Jensen. Billedet fra udgravningen er
stillet til rådighed af Museet.
- - - - - o o O o o - - - - - I Rasmus Mortensen’s bog 'Balle Sogn' side 35 – 37 fortælles om udgravninger i 1901: Tandlæge Warming meddelte telefonisk den 23 april 1901 til Århus museum, at 6 høje i Hvinningdal stod i fare for at blive udgravet af ejeren, og at den ene af højene allerede er udgravet og deri fundet et ubrændt skelet, nogle stensager og nogle stærkt forvitrede små ting. Århus museum lod meddelelsen gå videre til Nationalmuseet, som pålagde Warming at gøre forsøg på at få ødelæggelsen standset, eventuelt tilbyde museets hjælp til undersø-gelse af højene. Få dage efter kunne Warming indsende følgende: Manden der har udgravet den ene høj, er gårdejer Moust Winther. Højen er aldeles ødelagt, kammeret er åbent, manden som lå deri, gennemgravet, redskaberne splittet ad, tilbage er kun en flinteflække og et par ravringe og stene, - 30 læs jord er bortkørt. De 4-5 andre høje, der er tale om, ligger i nærheden, men kun et halvt hundrede alens mellemrum, den ene er gennemskåret. I denne sidste fandtes et smukt bronzesværd og en anselig bronze spiralarmring samt flere pincetter. Højene ligger meget smukt med en storslået udsigt. Den 30 april 1901 skrev Warming igen: Højenes ejere afstår fra deres forsæt. Moust Winther, der delvis har sløjfet en høj, angrer. Foruden et par meget tarvelige flinteflækker eller skrabere har han fundet en lille genstand, som sendes museet til tidsbestemmelse. Niels Gadkjær (Matr. nr. 5y-16) har tre prægtige høje, som bliver stående, og Hans Peter Johansen, Højgaard undlader at grave videre i en halv snes høje, som i tidens løb er pløjet i niveau med omgivelserne. Nationalmuseet foretog midt på sommeren 1901 en oversigt over den store koncentration af gravhøjene og A.P. Madsen fra nationalmuseet udgravede og undersøgte 6 af højene. - - - - - o o O o o - - - - -
Rasmus
Mortensen’s bog 'Balle Sogn' kan endnu købes i - - - - - o o O o o - - - - -
Denne
sides indhold er fra et hæfte på
8 A5-sider, som
blev udgivet i julen 2006.
|
|||||